Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

I 1958 fik han udgivet "Slægten Brockenhuus", som indledes med:

Slægten Brockenhuus formenes at være indvandret fra Tyskland - noget vidnesbyrd om hvornår eller nærmere hvorfra foreligger dog ikke. Slægten forekommer allerede 1318 på Fyn, og til denne ø var den fast knyttet i over 500 år. I den almindelige bevidsthed står slægten da med rette som en udpræget fynsk slægt.

Filiationsforholdene er for de ældste generationer umulige at dokumentere; først med Gotschalk Brockenhuus (nr.4), der nævnes 1397 og 1405, har man fast grund under fødderne, men der er vel næppe anledning til at tvivle på, at forholdet til de to første slægtled er som formodet. Thisets opstilling er følgelig fulgt også her.

Slægten, der i listen over den danske adels tilnavne, opføres som "de fattige Brockenhuus’er", førte et af rødt og sølv delt skjold, på delingen tre blå roser. Hjelmtegn to af sølv og rødt vekselvis delte vesselhorn over en krans af tre blå roser.

6.juli 1697 fik oberst, senere generalmajor Caspar Brockenhuus (nr.137) tilladelse til, at hans søn den senere generalmajor Hans Brockenhuus von Løwenhielm måtte føre sin morfaders navn og våben. Slægten Løwenhielms våbenskjold er delt af sølv, hvori et på en ø stående gråt tårn, og rødt, hvori en oprejst kronet guld løve med ’’venstre” forpote på øen. Over en åben kronet hjelm en halv oprejst kronet guld løve mellem 2 af sølv og rødt vekselvis delte vinger, således at løven er vendt til ’’venstre” og sætter "højre” forpote på den øverste sølv del af "venstre" vinge, og "venstre” forpote på den nederste røde del af samme vinge.

Ved resolution af 18.maj 1822 og patent af 1. april 1826 optoges kammerjunker Henrik Adolph Brockenhuus (nr.193) , der havde tiltrådt stamhuset Giesegaard (De grevelige Schackske Fideikommisgodser), i den danske grevestand med navnet Brockenhuus-Schack og følgende våben: Skjoldet firdelt med grevekroned hjerteskjold stående i 2 med en blå sløjfe sammenbundne grønne palmegrene; hjerteskjoldet delt af rødt og sølv, på delingen tre blå roser. Hovedskjoldet: 1° og 4° en sølv lillie i rødt, 2° og 5° en oprejst blå løve i guld. 3 hjelme (I, II, III), alle kronede. I en siddende kronet blå løve holdende foran sig et kronet skjold med Brockenhuus-våbenet; II en sølv lillie mellem 2 af rødt og sølv vekselvis delte vesselhorn; III et sølv og et rødt vesselhorn stukket igennem en krone. Skjoldholdere: 2 tilbageseende kronede blå løver.

Den legitimerede gren, der stammer fra en illegitim søn af brigader, senere generalmajor Caspar Brockenhuus (nr.157) kaptajn Johan Caspar Brockenhuus, og som under 27.juni 1707 anerkendtes som dansk adel, er ikke medtaget i følgende redegørelse, ligeså lidt som en i Sønderjylland og Holsten levende borgerlig familie Brockenhuus, der muligvis har tilknytning til den adelige slægts norske linie.

Samhørigheden mellem de forskellige nulevende personer vil fremgå af følgende oversigt, hvor blot løbenumrene anføres.

 

                                                                          København i januar 1958

 

                                                                                                     Albert Fabritius.

Med tilladelse fra forfatterens efterkommere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.