Alfred Hellemann var født i Rye sogn på Nordsjælland og omtaler sig selv på side 22 i bogen, som han indleder med: 

Forord.

 

Naar en Stamtavle skal have praktisk Betydning, er det nødvendigt, at saamange, som muligt, af de i samme anførte Angivelser af Aar og Dato ere blevne konstaterede af Kirkebøgerne, og det maa tillige anføres, hvor Konstateringerne have fundet Sted, for at man ikke skal være i Tvivl om, hvor man skal henvende sig for at faa den Attest udstedt, som man i hvert enkelt Tilfælde har Brug for.

Da de færreste Mennesker vide Besked om deres Oldeforældre, bliver det, naar Kundskab om disse kun kan faas ved Gennemsøgning af en Mængde Kirkebøger, i Reglen en ren Tilfældighed, hvis man finder dem. Derfor er det højst undskyldeligt, naar en Stamtavle, der gaar længere tilbage i Tiden end til de 3 Slægtled (Generationer), der ligge Nutiden nærmest, ikke paa alle Punkter bliver fuldkommen med Hensyn til Konstateringer, da der let bliver et og andet, som man af Mangel paa private Oplysninger paa ingen Maade kan opspore under Gennemsøgningen af Kirkebøgerne. I de af mig udgivne mere eller mindre fuldstændige Stamtavler efterfølges Aarstal og Dato, naar Angivelsens Rigtighed er konstateret, af et Tal i Parenthes. Dette Tal angiver, hvor Konstateringen har fundet Sted, saaledes som nedenstaaende Fortegnelse over Konstateringsstederne viser. Udenfor København har jeg, naar jeg ikke selv personlig kunde give Møde, faaet Konstateringerne udførte af vedkommende Præster eller af andre Autoriteter, medens jeg i København med vedkommende Autoriteters Tilladelse har udført Konstateringerne selv. Jeg har i den Henseende Grund til at være taknemlig for den overordentlig store Imødekommenhed, der saaledes er bleven mig vist.

Under mine fortsatte Undersøgelser har jeg foretaget en Mængde Konstateringer for Personer med lignende Navne som dem, der findes i de efterfølgende trykte Meddelelser, og alt dette overflødige Stof vil jeg med Fornøjelse stille til Raadighed for fremtidige Undersøgere af de samme Slægters Stamtavler.

De personalhistoriske Meddelelser, som ledsage de genealogiske, hidrøre dels fra private Kilder, dels fra trykte Bøger, som jeg har haft Adgang til at studere paa Universitetsbibliotheket. Som saadanne kunne nævnes Statskalenderne for 1892 og 1893, Elvius’s og Wibergs „Præstehistorie“, Treschows og Giessings „Jubellærere“, Pastor F. E. Seidelins Stamtavle for Familien Seidelin, Immanuel Barfods „Den falsterske Gejstlighed“, V. Richters „Den danske Søetat 1801 — 90“ og samme Forfatters „Juridisk Stat 1892“, Anders Petersens „Den jonstrupske Stat“, Carøes og Selmers „Den danske Lægestand“, Kiærs „Norges Læger“, Erslews- Forfatterleksikon, Worms Leksikon over lærde Mænd, C. F. Brickas „Dansk biografisk Leksikon“ samt Universitetets Aarbøger for forskellige Aar og Danmarks Adels Aarbog 1888.

Hvad Ordningen af Stamtavlerne angaar, maa jeg bemærke, at Slægtleddene betegnes ved Romertal og de enkelte Personer indenfor Slægtleddene ved Bogstaver. Undertiden udelades disse sidste, naar jeg enten ikke ved, i hvilken Orden de enkelte Personer skulle opføres, eller har Grund til at tro, at der mangler nogen.

At enkelte Fornavne, f. Eks. Balthazar, Sophie, Nicolai ere stavede forskelligt paa de forskellige Steder i dette Værk, hidrører fra den forskellige Stavemaade i Kirkebøgerne.

Sluttelig vil jeg takke alle de private Meddelere af Oplysninger for den Hjælp, de derved have ydet mig.

Jeg beklager kun, at jeg ikke har faaet alle de private Meddelelser, jeg kunde have ønsket til at gøre mit Arbejde fuldkomnere, end det nu er blevet.

 

                  København i Maj 1893.

                                                                                                 A. Hellemann,

                                                                                                    cand. polyt.

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.