Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

I 1945 var han hovedforfatter ved udgivelsen af "Slægterne Hartmann i Danmark og Norge : Ca. 1570-1945", som han indleder med:

INDLEDNING

 

Ved den af Rektor Gudbrand Hartmann i Skien i 1895 udgivne Stamtavle: En Familie Hartmann i Danmark og Norge 1615—1895 paavistes for første Gang Forbindelsen mellem den berømte Søfarer Moritz Hartmann og den i Norge og Danmark udbredte Slægt Hartmann.

Rektor Hartmann fastslog i sin Indledning, at den yngre Hartmann-Slægts Stamfader Kancelliraad Morten Hartmann (ca. 1695-1780) maatte være Søstersøn af Moritz Hartmann, Søn af hans Søster Beate Christine Hartmann i hendes første Ægteskab med Skibskaptajn Randel Randelsen, idet han 1726 udtrykkelig kaldes Søstersøn af Moritz’ og Beate Christine Hartmanns Broder Etatsraad Christopher Hartmann, i hvis Hus han var blevet opdraget, og yderligere - paa den normale Plads i Opkaldelserne - havde en Datter Beate Christine. Nyere Forskninger har hverken været i Stand til yderligere at bestyrke Rektor Hartmanns Resultat eller afsvække det; det egentlige Bevis vilde jo være at føre gennem Skiftet efter Beate Christine Hartmann, der døde 1718 i Hundslund Degnebolig, men desværre begynder Hads Herreds gejstlige Skifteprotokol først 1804. Mærkeligt er det, forudsat at den opstillede Filiation er holdbar, at Morten Hartmann ikke kaldte nogen af sine Sønner Randel; den ældste Søn blev kaldt Anders efter sin Morfader, den næste Christopher efter Etatsraad Christopher Hartmann, de øvrige fik Navne, som ikke forekommer i den ældre Hartmann-Slægt. Forklaringen kan da være den, at han er illegitim Søn af Beate Christine Hartmann og i saa Fald født efter Randel Randelsens Død i Begyndelsen af Aaret 1693, hvortil maa bemærkes, at Morten Hartmanns Fødselsaar ikke kan fastslaas med Sikkerhed; han angives i Januar 1780 at være 94 Aar, altsaa født 1685, og i 1770-71 opgiver han selv sin Alder til 75 Aar, altsaa født ca. 1695-96, hvilket sidste maaske nok i Betragtning af, at han 1711 kom i Tjeneste hos Marcus Ulsøe, kan anses for sandsynligt. Den Tanke, at han, som selv lejlighedsvis kalder sig Moritz i Stedet for Morten, skulde kunne være illegitim Søn af Moritz Hartmann, kan vel ikke udelukkes, men i saa Fald undrer man sig over, at han - det illegitime Forhold forudsat - i 1726 kaldes Søstersøn; der vil paa dette Tidspunkt, 30 Aar efter Moritz Hartmanns Død ikke have været nogen rimelig Grund til yderligere at skjule Sagens Sammenhæng. Det maa derfor staa som Forfatterens Opfattelse, at Morten Hartmann rimeligvis har været Søn af Beate Christine Hartmann, født i Trankebar ca. 1695 som Frugten af en ukendt Forbindelse.

Den ældre Slægt Hartmann førtes af Rektor Gudbrand Hartmann kun tilbage til Moritz Hartmanns Fader, Skoleholder i Heiligenhafen Rembert Hartmann, men ved Forarbejderne til den i 1933 udgivne Monografi over Moritz Hartmann lykkedes det Dr. phil. Louis Bobé at paavise Slægtens Hjemhørsforhold til Braunschweig og at lede den endnu et Led tilbage, nemlig til Christopher Hartmann (f. ca. 1570-75). Dr. Bobé har med sin mangeaarige Interesse for Emnet drøftet de her hen hørende Problemer med undertegnede og har tillige indvilliget i at affatte Biografien af Moritz Hartmann.

Arkivar Carl Lindberg-Nielsen, Viborg, skylder jeg Tak for omhyggelig Støtte ved Verificeringen af det jyske Materiale.

 

      København, i Februar 1945.

Albert Fabritius.

Med tilladelse fra forfatterens efterkommere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.