I 1900 fik han udgivet: "Slægthaandbogen. Tillæg til Personalhistoriske Samlinger". Den beskriver ca. 300 borgerlige slægter og indledes med disse forord: 

Slægthaandbogen har ingen Forgænger i den danske genealogiske Litteratur, men den er i ringe Grad beslægtet med Elvius’ og Hjort-Lorenzen’s i 1890 udgivne »Danske Patriciske Slægter«, hvis Hensigt det var at bringe en Række fuldstændige Stamtavler over gamle ansete Familier, der havde været i Stand til at modstaa Tidens nivellerende Bevægelser, medens »Slægthaandbogen« som sit Formaal sætter Fuldførelsen af et Register over saadanne Familiers nulevende Medlemmer. »Slægthaandbogen« vil dog ikke alene som hin behandle de egentlige patriciske Slægter, men ogsaa optage saadanne, der uden at have mange Aner bag sig for Øjeblikket indtage en anset Stilling i vort Land samt bringe Fortegnelser over herværende ikke naturaliserede, fremmede Adelsslægter samt stamhus- eller fideikommisbesiddende Familier, selv om disse sidstnævnte Klasser ikke skulde opfylde de Betingelser, der ellers maatte kvalificere dem til Optagelse i Aarbogen; denne bliver saaledes nærmest et Forsøg paa at kombinere de Tanker, der i sin Tid førte til Udarbejdelsen af »Svensk Slægt-Kalender« (nu »Svenska Ättartal«), Tersmeden’s »Kalender öfver i Sverige lefvande ointroducerad Adel« og Krogh’s »Danske Majorater«. I Behandlingsmaaden tager den til sit Forbillede Thiset’s og Hiort-Lorenzen’s »Danmarks Adels Aarbog«, der allerede længe endog i Udlandet har staaet som et Mønster i den genealogiske Litteratur. Slægthaandbogen vil saaledes i Spidsen for hver Familieartikel bringe en kort historisk Indledning om Slægtens Oprindelse og en Beskrivelse af dens eventuelle Vaaben, derefter følger Registret over dens nulevende Medlemmer, medens de af­ døde kun medtages, hvis det for Sammenhængets Skyld er nødvendigt. Afdøde Mænd i Slægten medtages dog, naar deres Hustruer endnu ere i Live, selv om Ægteskabet er barnløst, idet Enken som Regel endnu bærer Mandens Navn. Ved hver enkelt Person tilføjes Aarstal og Data for Fødsel, Giftermaal og Død, Titler og Ordensdekorationer (ogsaa Medaljer, t. Eks. for Kunst, Videnskab, Deltagelse i Krig etc.), Stillinger og vigtigere Tiilidserhverv (t. Eks. kommunale), Eksamina, for saa vidt de ikke ere nødvendige for eller fordres til den Stilling, vedkommende beklæder, (t. Eks. anføres det ved Officerer, naar de ere Kand. fil.) samt Postadresse. Endelig medtages Mandens eller Hustruens tidligere Giftermaal, og samtlige de i daglig Tale benyttede Fornavne markeres.

Forhaabentlig vil »Slægthaandbogen« i den her paatænkte Skikkelse blive en alménbenyttet Haandbog, der ogsaa vil faa Værd for Fremtidens personalhistoriske Forskning.

Følgende Familier ere bl. a. med vedkommendes Approbation tænkte optagne:

Aagesen, Adolph, Afzelius, Albeck, Algreen Ussing, Andræ, Arendrup, d’Auchamp, Bech, Benzon, Beding, Bilsted, Bing, Bissen, Blicher, Block, Bluhme, Braém. Brandes, le Briand de Crevecoeur, Bræstrup, Buch, Bull, Büge), Caroc, Carstensen, Castonier, Chabert, Christiani, Christmas-Dirckinck-Holmfeld, Clausen, Cold, Collett, de Coninck, la Cour, Dahl, Dahlerup, Sciavitzky Dalberg, Dalgas, Dinesen, de Dompierre de Jonquiéres, v. Eggers, Ernst, Estrup, Ewald, Feddersen, Federspiel, Feilberg, Fenger, Fibiger, de Fine Skibsted, Finsen, Foss, Frølich, Gad, Gamél, Glahn, Goldschmidt, Gram, Grandjean, Grut, Grüner, Haffner, Hage, Rasmussen Halk, Halkier, Hammerich, Hansen (Grut), Hartmann, Hegel, Heger, Heltzen, Herschend, Hiort-Lorenzen, Hirsch, Hjort, Hofman-Bang, Holm, Holmblad, Holten, Honnens de Lichtenberg, Hoskiær, Howden-Rønnenkamp, Howitz, Hvass, Hvidt, Jacobsen (Carlsberg), Jessen, Kauffmann, Kjellerup, v. Klenow, Koch, Koefoed, Lange, Lehmann, Lemvigh, v. Levetzow, Liebe, Linde, Lindegaard, Lorck, Lundbye, Lunding, Madvig, Magius, Malling, Marcher, Marstrand, Mazar de la Garde, Moldenhawer, Moltke, Mourier-Petersen, Møller (Svendborg), Møller (Østrupgaard), Müller (Lange-Müller), Nansen, Nebelong, Normann, Nyholm, Nyrop, d’Origny, v d. Osten, de Plane, v. Platen-Hallermund, Pontoppidan, v. Prangen, Prytz, Puggaard, Quaade, Quistgaard, Ravn, v. d. Recke, Renaurd, de Renouard, du Piessis de Richelieu, Riis-Lowson, Ripperda, Rosenstand, Rostrup, Rothe, Rye, Rørdam, de Saint-Aubain, Salicath, Scharling, v. Schaumburg, Schlegel, Schou, Schøller, Schøning, Schytz, Skibsted, Sporon, Stadfeldt, v. Staffeldt, Stampe, Steenbach, Steenstrup, Stein, Storch, Suenson, Suhr, Sølling, Tesdorpf, Thiele, v. Thun, Trap, Tscherning, Tutein, Tuxen, Tvermoes, Uldall, Ulrich, Ulrik, Ussing, Vahl, Valentinei, Vedel, Wagner, Wegener, Westenholz, Willemoes, With, Wolf-Sneedorff, Wolfhagen, Wulff, v. Wylich, Oehlenschläger, Ørsted.

Andre Familier, der maatte mene sig berettigede til Optagelse i Aarbogen efter dennes ovennævnte Plan, bedes snarest muligt underrette Udgiveren derom.

 

              Smallegade 15, den 6. August 1900.

 

                                                                       Th. Hauch Fausbøll.

Bogen er scannet af Det Kongelige Bibliotek. Den består af 2 dele: Side 1-480 (+ tillæg med 7 sider) og side 481-1.212. Der mangler de sidste sider med slægterne Wolfhagen, Wulff, v. Wylich, Oehlenschläger og Ørsted, men det gælder alle de eksemplarer, jeg har kunnet finde. Jeg har efterbehandlet Det Kongelige Biblioteks scanning til 2 søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

Side 1-480. A-J.

Side 481-1.212. K-W.