Poul Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll (1879-1948) kom til verden i Hassing sogn i Thy som søn af sognepræsten og kom i dåben til at hedde Poul Theodor Sofus Emanuel Fausbøll. Hauch blev tilføjet senere og var hans moders slægtsnavn.  Han blev student som 19-årig og tog året efter den filosofiske prøve, men forlod derefter universitetet for at dyrke sin store personalhistoriske interesse. Han var leder af Dansk Genealogisk Institut og er kendt for et meget stort antal personalhistoriske bøger og artikler, især om det højere borgerskabs genealogi og personalhistorie.

I 1913 fik han udgivet: "Slægten Schrader", der indledes med:

FORORD

 

Til denne Stamtavle har jeg samlet i mange Aar, men alting skal jo have en Ende, selv om man synes, Stamtavlen kunde blive bedre endnu; dog haaber jeg, at den i sin nuværende Form maa blive til Glæde for Familien og være en Spore for den til Højnelse af dens Færd.

De gamle Schradere var dygtige Juvelerer og Agatslibere, enkelte af deres Arbejder bevares endnu paa vore Museer; i nyere Tid har Slægten særlig været knyttet til Embedsstanden og Forretningsverdenen.

Jeg er taknemlig for den Interesse, Slægten har vist mit Arbejde, særlig skal jeg fremhæve den Støtte, der er ydet af Fru Christiane Schrader, Landsretssagfører Poul Schrader, fh. finsk Indenrigsminister Voss Schrader og den danske Konsul i Danzig H. D. Schrader.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.