Emil Raffael Glückstadt (1875-1923) kom til verden i København som søn af Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt. Ved faderens død i 1910 blev Emil udnævnt til Landmandsbankens topchef. Han overtog også faderens formandspost i ØK's bestyrelse. Under hans ledelse fortsatte bankens ekspansion, men bl.a. fejlslagne børsspekulationer under 1. Verdenskrig endte med bankens krak i 1922. Glückstadt blev afsat som direktør og blev anklaget for bedrageri m.m. Han døde syg og udbrændt i fængslet i 1923.
Laura Rosa Marie Rée (1876-1953) var datter af en kreditforeningsdirektør og blev i 1901 viet til Emil Glückstadt. I 1929 fik hun udgivet sin "redegørelse" for ægtefællens virksomhed og fald.
Bogens indledes med:
EN TAK
Min Mands trofaste og udmærkede Defensorer fra 1923, Højesteretssagfører C. L. David og Overretssagfører Chr. F. Brorson, bringer jeg min Tak af ganske Hjerte. —
Det var dengang Bestemmelsen, at Overretssagfører Brorson i Forbindelse med sin Defension til Anklagens sidste Kapitel (Nationalbank-Syndikatet) vilde have holdt en Slutningstale mod alle Anklager tilsammen. Den bortfaldt ved min Mands Død; men Defensor lovede at staa mig bi, naar Offentligheden — engang med Tiden — skulde paakaldes for at give min Mand en retfærdigere Bedømmelse af hans Skæbne end dengang.
De følgende Siders Redegørelse vilde ikke have været mig mulig, saafremt Overretssagfører Brorson ikke — i fuldeste Maal — havde indfriet sit Løfte.
København, den 25. November 1929.
L. G.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.