Julie Weber Rosenkilde (1823-1894) var født i København som datter af en skuespiller. Hun gik i sin faders fodspor, da hun allerede som 20-årig debuterede som skuespiller. 7 år senere blev hun engageret til Det Kgl. Teater. Selvom hun aldrig var primadonna, omtales hun som en af kunstens store. I 1849 blev hun gift med Christopher Hansen Sødring.

Nicolai Seidelin Bøgh (1843-1905) kom til verden i Skamstrup sydvest for Holbæk som søn af sognepræsten. Han blev student som 23-årig og året efter cand. phil. I 1873 ledsagede han H. C. Andersen på dennes sidste udenlandsrejse. Han fik udgivet mange bøger og artikler, især med personalhistorisk indhold. 

Efter Nicolai Bøghs død udkom i 1910 hans bog om Julie Sødring. Den indledes med: 

FORTALE

 

Idet jeg forelægger disse optegnelser af min afdøde mand for læseverdenen, skal jeg ledsage udgivelsen med et par bemærkninger om deres tilblivelse. I Nicolaj Bøghs første studenterår 1866—67, stod det kgl. teater i sin fulde glans. Af de udmærkede kunstnere, som dengang virkede ved nationalscenen, følte han sig ikke mindst hendragen til fru Sødring. Stor var derfor hans glæde, da fru Jerichau en formiddag i sit hjem på Charlottenborg forestillede ham for kunstnerinden. På fru Sødrings opfordring aflagde Bøgh kort efter visit i hendes hjem ved Vestervold.

Det var i hine tider skik og brug i København, at de unge mennesker, som fik adgang til byens familier, af sig selv indfandt sig om aftenen og »blev til té«. Det var en hyggelig skik, som også blev holdt i hævd i det Sødringske hjem. Blandt den kres af unge akademikere og kunstnere, som var nærmere knyttede til dette hjem, kan nævnes Frants Henningsen, William og Oscar Bloch, brødrene Krohn, G. Kringelbach, Otto Borchsenius, Godfred Christensen, Hans Friis, C. Weidemann, Peter Jerndorf, N. C. Hofmann-Bang m. fl.

For Nicolaj Bøgh blev tilknytningen til det Sødringske hjem på en tid, hvor fru Sødring stod i sin fulde kunst­neriske kraft, af største betydning. De mange indtryk fra samtalerne med hende i disse år er det, som danne grundlaget for de foreliggende optegnelser, der ere blevne til, medens indtrykkene hos Bøgh endnu stod ganske friske.

Efter mit derom udtalte ønske har kontorchef M. F. Sødring forinden bogens trykning kritisk gennemgået manuskriptet og deraf ladet udgå alt, som havde mindre interesse eller allerede var læseverdenen bekendt. Det har derved ikke kunnet undgås, at bogen har fået en vis brudstykkeagtig karaktér.

Med hensyn til bogens første afsnit bemærkede kontorchef Sødring, at hans afdøde moders barndom vel foreligger gengivet i hendes egne erindringer, men da Bøghs fremstilling dog indeholder flere nye træk, som utvivlsomt ere autentiske, ménte hr. Sødring, at det lille afsnit burde medtages, som skét er.

 

   Frederiksberg i marts 1910.

                                                                                                                  Theodora Bøgh.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.