Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

I 1949 stod han for udgivelsen af "Kjæde-Ordenen : De tre Vise af Østerland : Medlemsprotokoller 1774-1874 : Udgivet i Anledning af ordenens 175-Aars Dag". Albert Fabritius var i perioden 1958-1973 stormester for Kjæden.

Ifølge Wikipedia: 

Selskabet Kjæden (tidligere Kædeordenen med det fulde navn Kjæden de tre vise af Østerland) er et filantropisk selskab, hvis oprindelse går langt tilbage i tiden, og som i flere henseender minder om de gamle gilder. Kæden formodes at være ophørt i slutningen af det 17. århundrede, men fornyedes ifølge den af selskabet udgivne matrikel 27. november 1774 af nogle frafaldne frimurere. I begyndelsen af det 19. århundrede påtog Kæden sig to opgaver, som siden har hørt til dens faste virksomhed: Omsorgen for blinde og for fattiges bespisning om vinteren.

Kæden er det ældste blindeselskab i Danmark og har bl.a. for 148.000 kr. ladet opføre Det kongelige Blindeinstitut i København.

Fremdeles har Kæden stiftet Bespisningsanstalten for trængende i Kjøbenhavn, den ældste af denne slags anstalter der begyndte sin virksomhed i vinteren 1829-30 med uddeling af varm middagsmad til fattige, men kun efter forudgået, nøjagtig undersøgelse af trangsforhold. 1839-48 var Christian VIII den første ordensherre siden Kædens fornyelse. Frederik VIII var ordensherre 1891-1912; efter dennes død overtog Prins Harald stillingen: desuden har ordenen en Stormester og et guvernement til varetagelse af dens interesser. Kæden, der altid har talt brødre og søstre, blandt hvilke flere bekendte og fremragende personer, talte omkring 1920 ca. 350 medlemmer, der næsten alle var bosatte i København. Logen eksisterer stadig, og Prinsesse Elisabeth var dens protektor.

I 1869 fik logen en bygning i Klerkegade 10 i København, tegnet af Vilhelm Tvede. Den blev udvidet 1876 og 1883 og er i dag fredet.

 

Slægtsforskernes Bibliotek har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.