Hans Frederik Thorvald Emil Marquard (1873-1950) kom til verden i Emden, Tyskland som søn af en assistent i Store nordiske Telegrafselskab. Som cand. mag. blev han ansat i Ritzaus Bureau og samtidig tilknyttet Rigsarkivet. Her sluttede hans karriere som chef for 2. afdeling. Han fik udgivet en del kildeskrifter.

I 1914 fik han udgivet "Af Kong Christian den Femtes Dagjournaler 1695-1699", som han indleder med:

Kong Christian den Femtes egenhændige Dagbøger og Dagregistre for Aarene 1689—96 er efterhaanden bleven udgivet, ganske vist paa en noget spredt Maade. C. Molbech udgav Dagbøgerne for 1689—91 og for 1696 med Indledning i Nyt historisk Tidsskrift I. Bd. S. 469 ff., II. Bd. S. 175 ff. og II. Bd. S. 555 ff. Dagregistrene for 1692 og 1693 blev udgivet i Gehejmearkivets Aarsberetninger VI. Bd. S. 258 ff. og VII. Bd. S. 1 ff. Endelig udgav C. F. Bricka Dagregistrene for 1694 i Danske Magasin 5. Række IV. Bd. S. 231 ff.

Derimod har man ikke hidtil udgivet Kongens Dagjournaler, der er en Fortsættelse af Dagbøgerne og som omfatter Aarene 1695—1699, idet man har henvist til, at de har en ganske anden Karakter end Dagbøgerne. Medens disse er Kongens tildels egenhændige Optegnelser om hvad der passerede, er Journalerne ført af en Skriver og bestaar væsentlig i Uddrag af Tyske Kancellis udgaaende udenrigspolitiske og indenrigske Skrivelser. Det var derfor velbegrundet, at man forbigik dem ved Udgivelsen, da de efter deres Art hører sammen med Brevbøgerne i Tyske Kancelli og hverken i Form eller Indhold svarer til Dagbøgerne.

Imidlertid findes der i dem dog en Slags direkte Fortsættelse af Dagbøgerne. Foruden de efter Lande maanedsvis ordnede Afsnit med Brevuddrag findes der nemlig for hver Maaned og efter de nævnte Afsnit et Læg, der betegnes som »Geheime cabinet sachen« og som ikke er skrevet af den samme Skriverhaand, der har indført Uddragene, men af Oversekretæren i Tyske Kancelli, Gehejmeraad Thomas Balthasar von Jessen. Til den ydre Forskel svarer ogsaa en indre: de er ført som en Slags Dagbog af lignende Art som Kongens for de tidligere Aar, og de beskæftiger sig med Begivenheder af mere speciel udenrigspolitisk Art, navnlig Ægteskabsforbindelser indenfor den kongelige Familje og Traktatforhandlinger. De danner derfor en virkelig Fortsættelse af de allerede offentliggjorte Dagbøger og et ikke uinteressant Supplement til den Tids officielle udenrigspolitiske Aktstykker med Oplysninger af en mere intim Art, der jævnlig ikke kan faas andensteds fra. Og deri er der formentlig tilstrækkelige Momenter til, at deres Udgivelse kan siges at være berettiget.

De fire første Aargange af Journalerne, 1695—1698, der udgør et Bind for hvert Aar, er indbundne i brune Læderbind, paa hvilke der paa Forsiden med Guldbogstaver er trykt Ordet »Journal«, et kronet C 5 samt Aarstallet. I de tre første Bind er der indhæftet en lille haandskreven Almanak. Den sidste Aargang, 1699, er, ligesom de andre Protokoller i Kabinetsarkivet fra samme Aar, ikke indbundet — formentlig som Følge af Tronskiftet — men de løse Ark ligger i et graat Papirsomslag, der paa Forsiden bærer Paaskriften: »G. R. Jessens Journal Ao. 1699«. løvrigt er den ganske overensstemmende med de foregaaende Aargange. Den er ført lige til Aarets Slutning; dog mangler »Geheime cabinetsachen« for November og December Maaned.

Ved Gengivelsen nedenfor er der kun foretaget meget faa Forandringer i Retskrivningen. Gehejmeraad Jessen anvender nemlig en særdeles klar, konsekvent  og rimelig Retskrivning; der findes kun meget faa Dobbeltkonsonanter og næsten ingen overflødige Bogstaver. Den Normalisering af Teksten, som det vilde være naturligt at foretage, hvis disse Afsnit var skrevet af en underordnet Skriver, er der saa meget mindre Grund til at foretage her, som det drejer sig om en højtstaaende Embedsmands omhyggelig gennemtænkte Retskrivning, der ikke er helt uden Betydning for hans Karakteristik.

De Forandringer, der er foretagne, er væsentlig følgende: ß er erstattet med s eller ss i Overensstemmelse med moderne tysk Sprogbrug; alß, dieße, daß gengives ved als, diese, das eller dass. Forkortelser er overalt opløste undtagen ved Titulaturer. Opløsningerne er ikke særlig kendetegnede, og der er ved disse anvendt Journalens sædvanlige Ortografi. Saaledes bliver: Dero fr. schwester, Engi., zwisch., nahm., ihro hoheit. eller hoheite., gut. rath, sie macht., osv. gengivet ved: Dero frau schwester, Engelandt, zwischen, nahmen, ihro hoheiten, guten rath, sie machten.

Der er overalt anvendt smaa Begyndelsesbogstaver undtagen ved Sætningsbegyndelser, ved Navne og ved nogle af Titulaturerne, væsentlig Kongens, f. Eks.: Ihr. Königl. May.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.