Søren August Fjelstrup (1854-1914) kom til verden i København som søn af en premierløjtnant. Som 18-årig blev han student fra Metropolitanskolen og læste herefter medicin og zoologi uden at tage eksamen. Han virkede som lærer, og i en kort periode var han præparator ved Zoologisk Museum. Han er kendt som forfatter af lærebøger om zoologi og nogle historiske titler, bl.a.: "Guldmagere i Danmark i det XVII. Aarhundrede", som indledes med:

I mere end halvandet Aartusinde har den fristende Tanke at forvandle uædle Metaller til Guld og Sølv sat Menneskehjerner i Virksomhed.

Aarhundredernes største Naturforskere har tænkt og eksperimenteret, ofret dette Problem hele deres Liv, og Tusinder af mindre kyndige og helt uvidende Mennesker har ødelagt Helbred og Formuer ved planløst at søge „de vises Sten“.

Resultatet blev Skuffelser og spildt Møje.

Meget har de fremragende Alkymister skrevet, endnu mere er der skrevet om dem og deres Arbejde, og ofte uretfærdigt. Man har glemt, at de ikke kunde se noget fornuftstridigt ved deres Bestræbelser, og at de ved deres mislykkede, ensidige Søgen dog faktisk har lagt Grunden til den videnskabelige Kemi.

De fleste Biografier af berømte Alkymister er i altfor høj Grad prægede af Forfatternes individuelle Opfattelse, og Billedet bliver da let fortegnet. Dertil kommer, at maaske største Parten af disse Mænds virkelige Livsforhold har været meget lidt kendt; de fremtræder mere som Sagnfigurer end som historiske Personer.

For Danmarks Vedkommende har Alkymiens Historie næsten kun ubeskrevne Blade, og dog kan man her, navnlig i det 17. Aarhundrede, hvor Modsætningen mellem Kemikere og Guldmagere begynder at træde skarpt frem, finde yderst karakteristiske Typer.

Kaspar Herbach, Guldsmeden og Tusindkunstneren, er saaledes en ypperlig Repræsentant for de intelligente Haandværkere, hvis praktiske Virksomhed havde vist dem Ting, som maatte bestyrke deres Tro paa Metalforvandlinger.

Valdemar Daa, den adelige Herremand, som aarelangt Studieophold ved fremmede Universiteter og Bekendtskab med professionelle Alkymister havde givet Lyst til at forsøge sig som Guldmager, er et typisk Eksempel paa de mange Godsejere, som Laboratoriet ruinerede.

Francesco Guiseppo Borri, den videnskabeligt dannede, omflakkende Alkymist, som maaske havde indset, at et Menneskeliv var for kort til at naa et Maal, hvortil Vejen var saa dunkel, repræsenterer de kyndige og praktiske Mænd, som vilde have Udbytte af deres Erfaringer og brydsomme Eksperimenteren, selv om de ikke havde naaet det, de egentlig havde haabet.

Af disse tre interessante Personer indeholder de følgende Blade biografiske Skitser.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link