D. G. Monrad : Breve blev udgivet i 1969 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Sognepræst Svend Hauge påtog sig at transskribere og kommentere de mange breve. Udgiverselskabet indleder med:

FORORD

Hovedparten af de her foreliggende breve fra D. G. Monrad er breve, han har skrevet til sønnen Viggo, som forblev i New Zeeland, da Monrad vendte tilbage til Danmark fra sit frivillige eksil, og til datteren Adda, der var gift med nationaløkonomen, professor N. C. Frederiksen. Brevene er således væsentlig familiebreve, men har som sådanne en ikke ringe interesse ved det billede, de giver af Monrad som pater familias og ved den åbenhed, hvormed han beretter om dagligdagen, om sit arbejde og om sine tanker — også i politisk henseende. Hertil er føjet nogle få breve fra og til kong Christian IX og dronning Louise fra Kongehusets Arkiv, samt breve til Monrads politiske forbindelser greve F. M. Knuth og hofjægermester H. R. Carlsen og hans personlige venner C. F. Allen og Christian Richardt.

Udgaven er tilvejebragt ved tilskud fra Chr. Augustinus" Fabrikkers Fond, Bikuben, Den sjællandske Bondestands Sparekasse, Sparekassen for Kj^benhavn og Omegn og Statens almindelige Videnskabsfond. Overfor disse institutioner vil man gerne give udtryk for sin hjertelige tak.

Det danske Sprog- og Litteraturselskab

Med tilladelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades til privat brug via dette link.