Hugo Philipp Egmont Hälschner (1817 – 1889), født i den prøjsiske provins Schlesien, var en kendt og berømt tysk jurist. Efter doktorgrad i jura i Halle i 1842 blev han 1843 lektor ved universitetet i Bonn. I 1868 tiltrådte han som fast medlem af det prøjsiske overhus. I 1870 udnævntes han sammesteds til permanent geheimejustitsråd. Hälschners faglige områder var strafferet, retsfilosofi, international ret, forfatningsret og protestantisk kirkeret – hans bøger var vidt udbredte og han var en af grundlæggerne af prøjsisk strafferet. Hans forfatterskab omfattede hertugdømmernes historie, de slesvigske krige og det danske hertugdømme Augustenborgs arvestrid med Danmark. Han levede nogenlunde samtidigt med det tyske kejserriges arkitekt, Otto von Bismarck. I perioden 1862-1890 var Bismarck ministerpræsident i Prøjsen; fra 1867 til 1871 forbundskansler i det nordtyske forbund.
Dan Christensen har i 2024 transskriberet og bearbejdet det historiske kildeskrift og omtaler sig selv: Jeg er pensioneret datalog uddannet på Københavns universitet og elektroingeniør, med stærk hang til historie af enhver art, men især kildeskrifter. Datalogisk har jeg arbejdet som kombineret soft- og hardware udvikler i den private industri i 35 år. Lejlighedsvis laver jeg oversættelser af interessante historiske kildeskrifter til dansk; gerne hvor ikke andre har været. Da det er en hobby, ser jeg ikke så meget på økonomisk gevinst, men mere på at levere lødige oversættelser til eventuel glæde og fornøjelse for de ærede læsere.
Dan Christensen indleder med:
Forord.
Bogen ”Das Recht Deutchlands im Streit mit Dänemark” er her oversat til dansk med titlen: ”Tysklands ret under kampen mod Danmark” (Bonn, november 1863).
Tyskland var i 1864 et kludetæppe af store og små stater med en stor fællesforening, med navnet ”det tyske forbund”. Dette forbund og de største medlemsstater var i en større evig indre magtkamp, som Prøjsen (ved Bismarck) i 1871 blev vinder af med oprettelsen af det tyske kejserrige.
Forfatteren Hugo Hälschner har tre hovedemner i sin bog:
1) Juridisk kampskrift til fordel for de tysknationales synspunkter omkring Slesvigs status.
2) Propaganda med antidanske og protyske tekster i den nationale strid om Slesvigs status.
3) Juridisk-historisk forsvar for den af Danmark landsforviste hertug af Augustenborg.
Antallet af tysktalende i Slesvig steg i første halvdel af 1800-tallet. Efter 1848’s revolutionære stemning i Europa, sluttede tysksindede (altså ikke nødvendigvis tysktalende) i Slesvig sig til tyskerne i Holsten for at danne en tysk forbundsstat, helt uafhængig af Danmark.
I 1863 besluttede Danmark at indlemme det danske hertugdømme Slesvig i kongeriget og opgive Holsten til Tyskland. Man vedtog en ny forfatning, en fælles grundlov for Danmark og Slesvig. Dette skabte vild opstandelse i Tyskland, og ”det tyske forbund” bad om hjælp til at ”befri” Slesvig med den gamle danske og den indvandrede tysktalende befolkning.
Politikeren Bismarck var ikke interesseret i at Slesvig-Holsten blev en ny forbundsstat, men udnyttede situationen til at styrke Prøjsen. Han satte sig for at indlemme Holsten og Slesvig i Prøjsen. Efter at det tyske forbund havde vedtaget, at Holsten skulle besættes af tyske tropper, hvilket skete i december 1863, tilstillede Østrig og Preussen, men ikke forbundet, Danmark et umuligt ultimatum. Så prøjsiske og østrigske tropper rykkede i februar 1864 over grænsefloden Ejderen ind i Slesvig.
De 6 parter i krigen, 1.Danmark, 2.Slesvig-Holstens tysksindede del, 3.det tyske forbund, 4.Prøjsen og 5.Østrig samt 6.Stormagterne havde hvert deres mål med ”Den Anden Slesvigske Krig” i 1864, men ultimativt vandt Prøjsen takket være Bismarcks aggressive politisk/militære strategi. Hälschners bog bidrog kun til forvirringen. I hans argumentation indgik mange uforenelige faktorer, som blokerede for en løsning på de mange parallelle og modstridende interesser: De tysksindede Slesvig-holstenske krav, Prøjsens og Østrigs krav, Danmarks krav og ikke mindst stormagternes interesse i at mele deres egen kage ved London protokollens vedtagelse - hvor det tyske forbund ikke deltog. Som en ægte jurist vægter Hälschner altid argumenter mod hinanden; men opgiver totalt at konkludere med en løsning på Slesvig-problemets gordiske knude. Der skulle en Bismarck til for at hugge knuden over og desværre måtte Danmark betale prisen.
Dan Christensen har doneret den bearbejdede tekst til mig. Den søgbare PDF-fil kan downloades til personligt brug via dette link.