Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "GJORSLEV : Roskildebispens Borg paa Stevns og dens Bygningshistorie" af Chr. Axel Jensen, 1924

Christian Axel Jensen (1878-1952) kom til verden i København som søn af en grosserer. Som 18-årig blev han student fra Metropolitanskolen, og 7 år senere tog han magisterkonferens i historie. Allerede fra sin studentertid var han tilknyttet Nationalmuseet som volontør. I 1948 blev han pensioneret fra Nationalmuseet, hvor han de sidste 30 år var inspektør. Han blev kendt for sin store videnskabelige produktion med fokus på sengotikkens og renæssancens arkitektur og kunsthåndværk. 

I 1924 udkom: "Gjorslev : Roskildebispens Borg paa Stevns og dens Bygningshistorie". Den flot illustrerede bog indledes med:

FORORD

 

Danmarks middealderlige Profanarkitektur har aldrig været rig, og de fleste større Middelaldersborge herhjemme er jævnede med Jorden eller kun bevarede som hærgede Ruiner, hvis Teglstensmure nu, efter at de har været udnyttede som Stenbrud, er saare vanskelige at værne mod Vejrligets Angreb. Siden Romantikkens Tidsalder, da Interessen for Ruinerne vaagnede, og da den arkæologiske Videnskab grundlagdes, er vi blevne vante at eftersøge Resterne af vor Middelalders Slotte med Spaden i Haand, og ved Udgravninger og Bevaringsarbejder paa Kjøbenhavns Slot, Søborg, Gurre, Vordingborg, Lilleborg, Hammershus og andre Borge er der gjort et ikke ringe Arbejde. Men Studiet af de endnu beboede Middelaldersbygninger er ikke drevet med tilsvarende Kraft, eller rettere sagt, det har i lange Tider været næsten ganske udyrket. Førstde seneste Aartier har søgt at indhente det forsømte, og ikke mindst ved Nationalmuseets Undersøgelser er der endelig kastet Lys over en Række hidtil kun lidet paaagtede eller mangelfuldt forstaaede Bygningsminder, som Nyborg, Dragsholm, Aalholm og Spøttrup.

Den arkitekturhistorisk set aller interessanteste af de saaledes „genopdagede“ danske Borge er utvivlsomt Gjorslev, hvis rette Forstaaelse synes at aabne et nyt og hidtil næppe anet Indblik i vort Lands gotiske Profanarkitektur, og hvis ejendommelige Korsplan giver den Interesse ogsaa udover Landets Grænser. I Luftlinie kun 5 danske Mil fra København har Gjorslev i Virkeligheden været et arkitektonisk Terra incognita indtil 1914, da Nationalmuseet, efter Opfordring af Godsejer, Cand. jur. Frederik Scavenius, paabegyndte en Undersøgelse af den gamle Herregaardsbygning. Undersøgelsen indgik som Led i Nationalmuseets Forarbejder til et planlagt Værk om „Danmarks historiske Mindesmærker“, men den blev paa Gjorslev gennemført i større Omfang end andre Steder. Med pietetsfuld Kærlighed til sin Slægts gamle Ejendom lod Godsejer Scavenius iværksætte en grundig Opmaaling af Gaarden, og Haand i Haand med dette Opmaalingsarbejde, der efter Forhandlinger mellem Nationalmuseet og Godsets Arkitekt, Jens Ingwersen, foretoges af Arkitekterne Knud V. Barfoed og Carl V. Lautrup, gik en Række Udhugninger i Murværket, som klargjorde vigtige Detailler. Da Opmaalingerne var fuldendte, blev Originaltegningerne skænkede til Nationalmuseets Arkiv.

Efter at den nævnte, af Museet planlagte Publikation paa Grund af Prisforholdene efter Verdenskrigen desværre er blevet udskudt til en usikker Fremtid, planlagde Godsejer Scavenius en særlig Gjorslev-Publikation, og da derefter Selskabet til Udgivelse af Danske Mindesmærker foreslog en Offentliggørelse af de nye arkitekturhistoriske Studier i videnskabelig Form, mødte dette Ønske den velvilligste Tilslutning hos Nationalmuseet og hos Godsets Ejer. Supplerende Undersøgelser klarlagde saa interessante Enkeltheder som de store Skydeskaar (sml. PI. VII), og Godsejeren tilsagde desuden Publikationen sin økonomiske Støtte. Med stor Interesse fulgte han de seneste Undersøgelser, Billedstoffets Tilrettelægning og Textens Udarbejdelse. For tidligt rev Døden ham bort, men det skal ikke glemmes, hvor meget Forskningen af Gjorslevs Historie skylder hans virksomme og kraftige Støtte.

Efter hans Bortgang har Fru Else Scavenius, i Ønsket om at handle i sin afdøde Ægtefælles Aand, ydet et Tilskud til Værkets Udgivelse. 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.