"Harboøre Biografier" er et fragment på 16 sider af et manuskript, som i 1947 blev indleveret til Landsarkivet i Viborg. Landsarkivet konstaterede, at det var et brudstykke af "Sognepræstens Optegnelsesbog 1801-09" omhandlende "Harboøre Biografier 1766-84". Man mener, at det er degnen på Harboøre Peder Boller Ingstrup, der er forfatteren. Jeg henviser til en artikel af P. Rønn Christensen i "Hardsyssels Årbog", 1981. Artiklen kan hentes her.

På Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg, der har hjemmeside http://harbooerelokalarkiv.dk, er det muligt at se et håndafskrift af dokumentet. Jeg har fået lov til at fotografere dette afskrift og vise det her. Det er 85 billeder, der er nummeret i rækkefølge (beklager: nr. 5 mangler), men i lidt kronologisk uorden (som P. Rønn Christensen også nævner i sin artikel).

På Landsarkivet i Viborg findes et maskinskrevet afskrift af en mindre del af dokumentet. Jeg har scannet det til en søgbar PDF-fil, der kan hentes her