Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "SLAGELSE SANKT MIKKELS KIRKE og SOGN i 600 Aar" af P. Severinsen og Chr. Axel Jensen, 1933

Peder Severinsen (1869-1939) var født i Torsø, Voldborg sogn på Djursland som søn af en snedker og orgelbygger. Han valgte at studere teologi og var samtidig optaget af kristeligt studenterarbejde og journalistisk virksomhed. Han var derfor 30 år, da han blev cand. theol. I 1905 blev han kaldet til sognepræst for Tim-Madum menigheder, og fra 1913-38 tjente han i Bringstrup-Sigersted sogne. Ved siden af præstegeringen var han en anerkendt kirkehistorisker, der bidrog med mange artikler til forskellige tidsskrifter og fik udgivet adskillige bøger. 

Christian Axel Jensen (1878-1952) kom til verden i København som søn af en grosserer. Som 18-årig blev han student fra Metropolitanskolen, og 7 år senere tog han magisterkonferens i historie. Allerede fra sin studentertid var han tilknyttet Nationalmuseet som volontør. I 1948 blev han pensioneret fra Nationalmuseet, hvor han de sidste 30 år var inspektør. Fra 1915 til sin død var han tillige leder af Københavns Bymuseum. Han blev kendt for sin store videnskabelige produktion med fokus på sengotikkens og renæssancens arkitektur og kunsthåndværk.

I 1933 fik de i fællesskab udgivet: "Slagelse Sankt Mikkels Kirke og Sogn i 600 Aar". P. Severinsen skrev første afsnit: "Træk af Tjenesten ved Sct. Mikkels Kirke" og Chr. Axel Jensen anden afsnit: "Kirkebygningen og dens Udstyr". 

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.