Niels Rasmussen Søkilde (1837-1905) blev født og døde på gården "Søkilde" i Fleninge i Brahetrolleborg sogn. Han drev fødegården og nævnes som foregangsmand indenfor landbrug og frugtavl. Han havde også overskud til et stort forfatterskab af bl.a. historiske bøger.

I 1888 fik han udgivet: "Udskiftningen af Brahetrolleborg for 100 Aar siden. Et Festskrift ved Afsløringen af Mindesmærket for Grev Ludvig Reventlow den 14de September 1888".

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.