Sophus Otto Fasting (1875-1933) kom til verden i Nakskov som søn af en sparekassedirektør og overretssagfører. Efter præliminæreksamen fik han ansættelse i sparekassen. Nogle år senere blev han kontorist i Landbrugsministeriet. Sideløbende var han tilknyttet Dansk Genealogisk Institut. Han har udgvet en del slægtsbøger, bl.a. i 1929: "Slægten Fasting i Danmark", som indledes med:
FORORD.
Medens mine Forældre — vistnok i 1890 — var paa Rekreationsrejse i Norge, kom jeg en Dag tilfældig ind i Faders lille, hyggelige Privatkontor bag ved Kabinettet i Direktørboligen paa 1. Sal i Banken i Nakskov.
I Reolen paa Faders Skrivebord opdagede jeg da midt imellem »Ugeskrift for Retsvæsen« og andre juridiske Værker en hel Række Bind af »Personalhistorisk Tidsskrift«. Min Nysgerrighed blev derved vakt, for jeg kunde ikke forstaa, hvad Personalhistorie havde med Jura at gøre.
Jeg begyndte derfor at kigge i disse, for mig — jeg var jo kun 15 Aar — noget »mystiske« Bind. Og det mærkelige var, at skøndt jeg godt kunde blive træt af, ja endog falde i Søvn over en Morskabsbog, saa fængslede Personalhistorien mig i den Grad, at jeg hver Dag, medens Fader var borte, skøndt jeg ikke havde Tilladelse dertil, om Aftenen tændte Gasblusset ved Skrivebordet og gav mig til at studere Personalhistorie. Jeg fandt det meget interessant og lærerigt at læse de forskellige Stamtavler, Biografier, Dagbogsoptegnelser og hvad der ellers var at finde af genealogisk og personalhistorisk Stof i disse Bind. At min Interesse yderligere forøgedes, da jeg i 2. Række, VI. Bind, Side 86 fandt nogle Spørgsmaal fra Fader vedrørende Forbindelsen mellem Slægten Fasting i Danmark og Slægten Fasting i Norge samt om Slægtens Udspring i Tyskland og som Svar herpaa i 3. Række, I. Bind, Side 132 ff. fandt en af Arkivar E. A. Thomle, Oslo — med Henvisning til de af ham alt i 1. Række, III. Bind, Side 159, Noten meddelte Oplysninger om Slægten — affattet Stamtavle over den norske Slægt, siger sig selv. Men det var først i 1896, da jeg flyttede til Kjøbenhavn og fik fat i Faders efterladte Manuskripter og andre Papirer vedrørende Slægten, at jeg for Ålvor udnyttede min Interesse for Genealogi og Personalhistorie.
Gennem Genealogen og Personalhistorikeren, Direktør Th. Hauch-Fausbøll, kom jeg i Forbindelse med den bekendte norske Genealog, afdøde Konsul, Ingeniør Ch. Delgobe, Oslo, med hvem Fader havde korresponderet om Slægten. Med stor Beredvillighed lovede Konsulen at være mig behjælpelig med Oplysninger om den norske Slægt, et Løfte han med en sjelden Uegennytte troligt holdt i de mange Aar, vi korresponderede sammen, lige til sin Død. Det skyldes ham, at mit Arkiv i Aarenes Løb blev saa vel forsynet med Materiale til en Stamtavle over den norske Slægt.
Jeg var nemlig begyndt at indsamle saadant Materiale til en Stamtavle over baade den danske og den norske Slægt, til hvilken jeg da allerede havde paabegyndt Manuskriptet til den danske Slægt. Imidlertid stod det mig efterhaanden snart klart, at mit Arbejde blev for dilettantmæssigt, og jeg bad da Direktør Hauch-Fausbøll om Tilladelse til at arbejde et Par Formiddagstimer hos ham og lære ham Kunsten lidt efter, hvad han beredvillig gik ind paa. Denne Tilladelse blev af stor Betydning for mig; thi jeg kom til at arbejde hos Direktør Hauch-Fausbøll i mange Aar, og han blev mig ikke blot en udmærket Lærermester, men ogsaa en god Ven, hvem jeg skylder megen Tak for den gode Vejledning og store Hjælpsomhed, han i de mange Aar har vist og fremdeles viser mig.
Oprindelig havde jeg planlagt en Stamtavle, der omfattede saavel den danske som den norske Slægt. Imidlertid blev mit Syn, der aldrig har været normalt, men som efter en vellykket Operation for mange Aar siden dog i en Aarrække var meget godt, i de senere Aar mere og mere svækket og tilsidst saa slet, at jeg har maattet opgive min Kontorvirksomhed. Dette har hæmmet mig meget i mit Arbejde paa Stamtavlen og til min store Sorg bevirket, at jeg har maattet indskrænke Arbejdet til kun at omfatte den danske Slægt, da Stamtavlen over denne omtrent var sin Fuldendelse nær. Men dersom Vanskelighederne som Følge af mit svækkede Syn ikke bliver for store, saaledes at jeg selv med den bedste Vilje ikke kan overvinde disse, haaber jeg at faa Lejlighed til at udarbejde en Stamtavle over den norske Slægt og udgive denne i et Bind for sig, Paa Lyst og Interesse mangler det mig ikke.
For udmærket Bistand i Aarenes Løb ved Arkivundersøgelser bringer jeg herved Arkivar i Rigsarkivet H. S. A. Nygård, Landsarkivar for Fyn H. Knudsen, Underarkivar ved samme, cand. jur. H. B. N. Seesten, Underarkivar ved Landsarkivet for Sjælland m. v., cand. mag. H. Hatt og Registrator ved Landsarkivet for Jylland, cand. phil. O. M. Hofman-Bang samt Bibliotekar ved Bergens Museum, cand. jur. A. M. Wiesener og Assistent ved Statsarkivet i Bergen, Frøken S. Molle min bedste Tak, ligesom jeg er de kgl. danske Generalkonsulater i New York, Hamburg og Berlin samt Konsulaterne i Brisbane i Australien, Marseille, Rostock og Stuttgart samt Vicekonsulatet i Hannover megen Tak skyldig for beredvillig Hjælpsomhed ved forskellige Undersøgelser af derværende Kirkebøger og lignende Arkivalier.
Det er nu mit Haab, at det foreliggende Arbejde maa blive Genstand for overbærende Kritik og møde Forstaaelse og Interesse hos Slægtens Medlemmer, til hvem jeg indtrængende henstiller, hver for sit Vedkommende og efter bedste Evne, at holde deres Eksemplarer af Stamtavlen à jour med de i Tidens Løb forekommende Rettelser og Tilføjelser, om hvilke jeg gerne vilde have Underretning, da en eventuel senere Udgave af Stamtavlen derved vil blive forholdsvis langt lettere at udarbejde, end det har været Tilfældet med nærværende Stamtavle.
Kjøbenhavn, den 17. November 1929.
S. O. F a s t i n g.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.