Peter Cecilius Davidsen (1866-1935) var født i Klinkby vest for Lemvig som søn af en smed. Han fik en læreruddannelse og blev i 1891 forstander for Haslev højskole, der var tilknyttet Indre Mission.
Davidsen udgav flere skrifter bl.a. i 1896 "Harboøre", hvor han beskriver tiden i Harboøre før den store drukneulykke i november 1893, hvor havet tog 26 fiskere (også en fra min slægt), selve forløbet af ulykken, pastor Moes tale ved begravelsen og omgivelsernes reaktion på denne kontroversielle tale. Forfatterens forord lyder:
En Dag ved et politisk Møde stod en Mand og raabte: "Ned med ham! Ned med ham!" Raabet gjaldt Taleren, som naturligvis var en politisk Modstander. Imidlertid kommer en ny Taler frem, og han var "af en anden Farve" end den foregaaende. Men alligevel blev Mandan ved med sit: "Ned med ham! Ned med ham!" indtil en Ven med en ærgerlig Mine og halvhøj Hvisken hvæsede ham ind i Øret: "Er du gal, han hører til vore." "Saa - hør! - bravo - hør! Manden har ikke kendt Taleren, og har ikke haft tilstrækkeligt fint Øre til at høre, om "det var godt sagt" eller "ikke godt sagt". Det var ham vel ogsaa mindre magtpaaliggende, han fulgte sine Venner, han mente jo det samme som dem: raabte de: "Ned med ham!" saa gjorde han ligesaa. Raabte de: "Hør!" han ogsaa.
Saaledes tror jeg, at det gik ikke saa faa Mennesker her i vort Land, dengang da Sørgebudskabet lød ud over Landet: Tungt har Ulykken ramt den stakkels Befolkning paa Harboøre, 26 Fiskere have tilsat Livet under Landgang i Vestenstorm, men - tilføjede Aviserne - dobbelt knuger den disse aandelig forkuede Mennersker der ovre. Thi der har Indre-Mission baaret en af sine mest usmagelige Frugter ved at fantasere en Del, som saa pudses paa de øvrige med den Opgave at skræmme dem med Død, Dom og Helvedes evige Luer, indtil de til sidst i dødelig Sjæleangst ikke tør andet end overgive sig paa Naade og Unaade. Til denne skønne Gerning havde Indre-Mission brugt en af sine mest fanatiske og svovldryppende Prædikanter, Pastor Moe fra Skanderup. Og han var kommen godt fra sit Arbejde! Afskyeligt! raabte Aviserne. Afskyeligt! raabte Folket. Væk med Indre-Mission og væk med de Præster! raabte Aviserne. Væk med indre-Mission og væk med de Præster! raabte Folket. Jeg kom til at tænke: Hvis nu Folket og Aviserne virkelig vidste, hvad der var sket paa Harboøre, siden Moes Komme dertil? Hvis nu de kendte Indre-Mission og den Mand, de saa inderligt ønskede der, hvor Peberet gror? Hvis de nu vidste, hvilken Forandring der var foregaaet med disse Havgasser, saa de nu vare lykkeligere baade aandelig og timelig. Ja, hvis de vidste det? Vilde de saa gentage Raabet? Nej, vist ikke alle. Og jeg tænkte: du kunde jo fortælle lidt om det, thi du kender da baade Harboøre og Pastor Moe. Og saa gjorde jeg det. Men jeg maa bede mine Læsere om Overbærenhed; thi jeg har maattet skrive denne Bog i en meget knap tilmaalt Fritid. Deraf bærer den Mærker, og jeg siger derfor igen: Bær over med Manglerne.
I November 1896.
Davidsen.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.